
Ny Bro i Øresundsregionen
Øresund Entrepreneurship Academy’s nye netværk Minerva Bridge skal bygge bro
mellem erhvervsliv og universiteter og således intensivere undervisningen inden for
entrepreneurship.
Idéen er at skabe det perfekte match: Der er i dag en markant mangel på undervisere,
som kan undervise universitetsstuderende i entrepreneurship. Samtidig er der mange
erfarne erhvervsfolk, der gerne vil dele deres erfaringer med de studerende.
Virksomheder og vidensinstitutioner finder ikke automatisk hinanden. Derfor har Øresund Entrepreneurship Academy startet Minerva Bridge.
Minerva Bridge kan bl.a. hjælpe universiteterne med at finde gæsteforelæsere, de studerende med at få større indblik i praksis og erhvervsfolk med at få flere akademiske kontakter, adgang til den nyeste forskning og med at udvide deres erhvervsnetværk.
Netværket oplever positiv tilslutning og tæller allerede omkring 60 undervisningsivrige erhvervsfolk blandt sine medlemmer, som alle er at finde i Minerva søgemaskinen på Øresund Entreprenership Academy’s hjemmeside (opdelt efter hovedkompetencer).
Medlem (DK): ”Viden er den største ressource vi har, og vidensdeling den metode, der
giver størst grobund for såvel intrapreneurship som entrepreneurship. Det kunne være
spændende at være med til at afdække de muligheder, der er i Øresundsregionen, og
samtidig være med til at give ”udbrydere” og øvrige idémagere en god platform til at
realisere deres idéer.” Peter Tretow-Loof. Tretow-loof Consult
Medlem (SE): ”Jag valde att bli medlem i Minerva Bridge för att få möjlighet att dela med
mig av den stoltheten som jag känner av att driva ett eget företag, möjligheten att
berätta hur det är att vara sin egen chef och bestämma över sin egen tid. ” - Jonas
Paulsson, BRANDVIEW
Kontakt
Pressekontakt: Christian Vintergaard, Managing Director for Øresund Entrepreneurship
Academy på: +45 2875 4191 eller christian.vintergaard@oeacademy.