
Sommerdans i Århus
Den 6.-14. august 2008 fra kl. 19.00 - 22.00 har du mulighed for at prøve, om du er til rock ´n´ roll eller mavedans, tango, squaredance, hip hop, salsa eller samba.
Mød op på Officerspladsen (mellem Aros og Ridehuset), Vester Allé 3, 8000 Århus C, hvor der er gratis undervisning kl. 19.00 - 20.00 alle dage.
Fra kl. 20.00 - 22.00 kan du øve de trin, du lige har lært, eller studere de garvede dansere.
Du behøver ikke at kunne danse i forvejen. Alle er velkomne både med og uden dansepartner. Det hele foregår under åben himmel (dog rykker vi indendørs, hvis det
regner).
I årene 2000-2006 har der været arrangeret Sommerdans på plænen, og det har været meget populært. Men på grund af kommunale besparelser forsvandt sommerdansen sidste år. Danseglæden
forgår dog ikke så let. Kom & Dans Århus har nu kridtet danseskoene og taget initiativ til på ny at udbrede de gode danseoplevelser i det fri.
I et samarbejde mellem 6 foreninger –og med støtte fra Kulturhus Århus og Århus Kommunes Initiativpulje kan Kom & Dans Århus nu tilbyde undervisning i forskellige
dansestilarter.
Program:
Onsdag d. 6/8: Hip hop funk stylez ved VM Dans
Torsdag d. 7/8: Tango ved Tangoakademiet
Fredag d. 8/8: Rock ´n´ roll/swing ved Kom & Dans Århus
Lørdag d. 9/8: Rock ´n´ roll/swing ved Kom & Dans Århus
Søndag d. 10/8: Squaredance ved Århus Callers´Society Denmark
Mandag d. 11/8: Salsa/New York style ved Århus salsaforening
Tirsdag d. 12/8: Orientalsk mavedans ved Århus Orientalske Danseforening
Onsdag d. 13/8: Rock ´n´ roll/swing ved Kom & Dans Århus
Torsdag d. 14/8: Samba ved Sambananas
Se mere på: Komogdansaarhus.dk